Som selvstændig har du helt sikkert allerede tænkt i kreative løsninger for din virksomhed siden Danmark d. 11. marts blev lukket ned. Ingen ved hvor længe det hele kommer til at vare, men hvor længe skal vi tænke i nye baner og kreative løsninger på trods af at landet muligvis lukkes op igen?

Det at tænke kreativt og finde på nye hurtige løsninger kan være svært og kræver ofte tid og ro. Det er ikke alle steder hvor der lige nu er tid til at fordybe sig, der handler det nærmest om at tænke ud af boksen på kommando.

At være kreativ er, at kunne genere ideer, se alternative og nye muligheder. Vi som selvstændige er for tiden tvunget til at se tingene på en ny måde for at overleve. Nogle brancher er hårdere ramt, hvor andre stadig er heldige at have opgaver og kunder.

Mit job består til dagligt i at tænke kreativt, jeg skal komme på nye ideer, ”opfinde” nye designs ud fra kundernes ønsker til f.eks. logoer og plakater, flyers osv. Det kan være hårdt, men det er også super fedt. Jeg elsker den del af mit arbejde – se hvordan en tanke eller en krusedulle på et stykke papir udvikler sig og bliver til et færdigt produkt. 

Jeg glæder mig over, at jeg kan se hvordan folk tænker i kreative løsninger rundt om i landet, – ja i hele verden faktisk. Det er helt fantastik at følge med i og lade sig inspirere af. 
Man finder alternative måder at mødes på, hvor teknologien i dag heldigvis gør det meget nemmere. Flere kan afholde de samme møder som før, men i nye og anderledes rammer og på en ny måde. Alt sammen kreative måder at løse problemerne på. Det er som om at vores nye hverdag tvinger os til at være kreative og se muligheder fremfor begrænsninger.

Flere af de mindre lokale virksomheder i mit område har været gode til at tænke ud af boksen. Ja! For “boksen” var jo den hverdag vi havde før 11. marts i år. De har lavet alternative løsninger så det stadig er muligt at sikre en form for indtægt.
Det er vigtigt at man som lille lokal virksomhed tænker over det at være så personlig som tiderne tillader det.
Har man en lille café eller spisested, hvor man nu tilbyder udbringning som alternativ løsning, så stå for udbringning selv og få talt med de lokale. Husk at din personlighed er det, der gør din lille virksomhed unik.

Vær trofast og vis, at der stadig er gang i butikken på trods af tiderne. Og husk at fortælle gennem de sociale medier, at I er der og oplys gerne hvordan man kan få fat på jer. 

Vi skal måske forberede os på at tænke kreativt i mange måneder endnu for at fastholde vores kunder og måske tilbyde andre og nye produkter og løsninger hvis kundegrundlaget ændrer sig som en konsekvens af de nye tider. Min opfordring til jer alle er, at støtte jeres lokale virksomheder. Tjek op på de sociale medier, del deres opslag og hver med til at holde gang i forretningerne så de også er her på den anden side. – Støt lokalt.

Kan du blive mere kreativ?

  • Er du synlig nok på de sociale medier? 
  • Ved dine kunder at du stadig har opgaver?
  • Kan du flytte mere online? 
  • Oprette videoer?

Hvis du sidder og mangler ideer til din virksomhed vil jeg gerne være behjælpelig med sparring og ideer. 

MOMO Graphic Design er klar med designpakker og kan tilpasse dit design og visuelle udtryk til jeres nye hverdag. Vi er her for dig, dit produkt og i sidste ende dine kunder.

Kontakt os her:
Mail: mail@momographicdesign.dk
Tlf. 29439790
eller gå ind på https://www.momographicdesign.dk/