Skrevet af gæsteblogger journalist Mathias Hegnsvang

Content is everything” 

..sagde vi for 15 år siden.

Sådan kan jeg godt have det igen, for Content Marketing er hot topic for tiden. Indhold er mere relevant end nogensinde før fristes jeg næsten til at mene. Vi forbruger indhold non-stop, hver dag i form af design og billeder og derud over skal vi også forholde os til click-bait, fastholdelse af læsere og sessionsvarigheden på webpages etc.

Indhold er en ressource, men det bestemt ikke alting der er godt indhold.

-Og langt fra vedkommende, mindeværdigt eller effektivt.

Kravet i dag er derfor at skabe indhold af høj kvalitet, som involverer og skaber dialog, men det er ikke altid ligetil, for hvad er dit egentlige budskab?

Der er mange forskellige måder at markedsføre sig på. Jeg er og bliver ikke en SoMe-ekspert, men som journalist kender jeg til vinkling af budskaber og multimodale tekster og deres virkemidler og påvirkning. Webindhold, SoMe-annoncer og nyhedsbreve spiller unægteligt en vigtig rolle i markedsføringen af ​​et produkt. Der er dog én ting, der forbinder disse forskellige typer marketingkampagner, og det er gode tekster, eller godt indhold.

Dit tekstindhold skal skrives som er en form for fortælling, hvor du motiverer dine læsere til at foretage den ønskede handling. Dvs. at du via dine tekster får dine besøgende til at foretage en handling, altså købe et produkt eller skrive sig op til et nyhedsbrev, et kursus eller ligende.

For at konvertere en førstegangsbesøgende til en tilbagevendende kunde, er det vigtigt at producere noget tekstindhold, der holder læserens opmærksomhed igennem hele din fortælling. Du bør derfor investere i nogle gode tekster, eller hyre en tekstforfatter, der kan skrive dine tekster for dig, så dine besøg forvandles til højere konverteringer.

Hvad er så kvalitets indhold anno 2022?

Den jeg-fikserede fortælling er ikke så effektiv længere. Efter en kort periode med jeg-fortællinger, er det nu mere kunden der er i fokus. Altså hvad betyder dit budskab for mig?

Hvad betyder dit budskab for kunden? 

Hvad behøver kunden at vide for at foretage en bestemt handling?

Hvordan gør kunden for at komme videre?

Tekstindholdet er en relation mellem dig, din virksomhed eller en producent og målgruppen. Det er vigtigt at sprede virksomhedens budskab til nye potentielle investorer og kunder. Fordelen ved at bruge tekstforfattere, er naturligvis, at vi er profesionelle tekstforfattere, men vi kan også se virksomheden fra et andet perspektiv, fra kundernes, hvilket kan være en fordel i flere sammenhænge. Dygtige tekstforfattere er  i stand til at se hvordan kunden oplever din virksomhed, dit produkt og dit brand og vil derved være i stand til at handle på noget vigtig viden som du selv vil have meget svært ved at se, fordi dit primære perspektiv er dit eget, dit produkt. Dermed underkender jeg ikke, at du sagtens kan sidde med en kæmpe viden om dine kunder selv, som er en stærk ressource for dig.

Tekstforfattere hjælper en virksomheden med at nå ud til din kundebase gennem kreative metoder og stilarter. En velskrevet tekst følger et bestemt flow og rytme, baseret på en lang række virkemidler til at forklare virksomhedens idé til dens målgruppe og fortælle hvad produktet betyder for kunden, hvad de skal gøre, og bede dem om at klikke på købsknappen, hvis de vil have et helt unikt produkt.

Tekstforfattere er opmærksomme på tonen. Tekster må gerne være humoristiske, informative, relaterbare, kloge, hjertelige , inspirerende, men bør også afspejle virksomhedens image og indeholde udtømmende oplysninger der efterlader den besøgende med al den information der er nødvendig, men heler ikke mere end det.

Konvertering

Forestil dig dette: Du observerer, at der er så mange nystartede små virksomheder med interessante forretningsmodeller, som ikke kan fange målgruppens opmærksomhed. Efter at have haft erfaring inden for dette felt beslutter du dig for at tilbyde onlinekurser om “Sådan forbereder du den perfekte forretningsstrategi.”

Målgruppe

Hvad nu? Selvom du måske allerede har delt din tekst på forskellige platforme, er du ikke i mål. Du synes, at din tekst er fantastisk. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan dit indhold bliver opfattet af din målgruppe?

Kanalerne er fyldt med folk, der sælger samme produkter. ..Jeg taler af erfaring og jeg har lavet mange forsøg på at se hvad min målgruppe reagerer på.

Forbrugerens behov

Hvis du analyserer dine konkurrenters marketingstrategier, vil du se, at disse brands for det meste fortæller deres publikum, hvorfor de skal købe deres produkt. Lad os gå tilbage til vores eksempel. Hvis du tilbyder et onlinekursus, der er designet til startups, skal du hjælpe din målgruppe med at forstå, hvorfor de skal komme til netop dig.

For at kunne det skal du forsøge at forstå din målgruppe – deres behov og forventninger. Du bør udføre en undersøgelse for at finde ud af, hvilke problemer disse startups står over for, når de sælger deres egene produkter, og hvor er de områder, hvor de mangler fokus. På baggrund af disse oplysninger kan du langt bedre designe dit eget kursus.

Det næste skridt er at markedsføre dit produkt. Til det skal du producere indhold, der forbinder med din målgruppe. Gennem dine ord bør din målgruppe indse, at du forstår deres problemer, og at dit kursus vil forsøge at løse dem.

Tekstindhold behøver ikke nødvendigvis at være kunstfærdigt. Du kan skrive en tekst i bedste Hemmingway-stil, men dine besøgende vil måske stadig ikke klikke på “Put i kurv”. I stedet for at fortælle dine kunder, at de skal købe et produkt, bør du fokusere på ‘hvorfor’, -hvorfor skal en person foretage købet? Hvilke fordele vil han/hun få ud af det?

Du skal starte din introduktion med at fortælle dine besøgende om de udfordringer, nye startups står over for, og hvilke fordele de vil opnå, hvis de tilmelder sig til dit kursus. Disse fordele skal være i overensstemmelse med din målgruppes egentlige behov.

Disse velskrevne, specifikke tekster er det, der får dine besøgende til at trykke på købsknappen. Og det er hvad konverteringstekstskrivning handler om – motiver læsere/sidebesøgende til at blive dine kunder.

4 vigtige elementer i din tekst

For at skrive effektivt indhold, skal en tekstforfatter fokusere på 4 vigtige elementer.

Introduktionen: Du skal fange din potentielle kundes opmærksomhed og hurtigt fortælle, hvad der er i det for ham eller hende. Inden du fokuserer på introen, bør du komme med en lige så god overskrift, der vil tvinge din kunde til at klikke på linket og læse indholdet.

Interesse: Det er her, du skal relatere dig til din kunde. Du kan fortælle dine kunder, at du ved, hvad deres udfordringer er, og at du har en service, der hjælper dem med at få det, de ønsker.

Ønske: Din overskrift og introen til ​​din tekst har allerede øget dine besøgendes interesse, nu er det tid til at slå til, mens “nysgerrigheden” stadig er på dit produkt. Kom med et tilbud og lad din besøgende vide, hvordan dit produkt/tjeneste vil hjælpe ham/hende.

 Handling: Indbyd endelig din læser til at handle. Det kaldes 

CTA (call to action) og fungerer ved at du skriver en linje der er overtalende, – f.eks. “klik på linket for at købe produktet”, eller  “download hér” osv.)

Jeg har allerede beskrevet, hvilken konverteringsstrategi du kan anvende. Nu vil vi fokusere på “hvordan”. 

Udarbejdelse af overskrifter, der fanger folks opmærksomhed. Det kan komme som en overraskelse, men svage overskrifter kan være økonomisk afgørende for store virksomheder. Lad os fokusere på eksemplet med dit online kursus. Dine besøgende klikker ikke på linket, selvom du fortæller dem “Sådan forbereder du den perfekte forretningsstrategi”. Du skal vælge ord, der fanger besøgenes interesse. For eksempel kan “5 tips til en forretningsstrategi, der vil give dig 10.000 kr i omsætning” få flere clicks. Denne overskrift fanger ikke kun dine læseres interesse, men lover dem også specifikke resultater. Metoden er dog stærkt overdrevet i sin effektivitet, særligt for den danske mentalitet, men idéen er, at skabe et hook til næste fase og bringe den besøgende tættere på en handling.

Tekster er forsat vigtige, når virksomheden vil nå sin målgruppe og være i god kontakt med kunder, leverandører og omverdenen.

Velskrevne tekster skaber kendskab til virksomhedens aktiviteter og synliggør virksomhedens kerneværdier og produkter. Udtalelser og anbefalinger fra kunder, nyhedsbreve og pressemeddelelser er troværdig markedsføring, for det brander virksomheden på en autentisk måde. Det er effektiv, når man vil skille sig ud. Kernefortællingen er blevet strategisk og en nødvendig del i alle led i virksomhedens værdikæde. Derfor er præcise tekster og fængende overskrifter målrettet modtageren, alfa og omega. – Så indhold er altså vigtigt.